Dagsordener og beslutningsprotokoller.


Byrådet
Økonomiudvalget
Erhvervsudvalget
Udvalget for Børn og Unge
Udvalget for Miljø og Teknik
Udvalget for Kultur og Planlægning
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget
Arbejdsmarkedsudvalget
Socialudvalget
Integrationsrådet
Havnebestyrelsen
Nærdemokratiudvalget
Fællesmøde mellem Udvalget for Miljø og Teknik og Udvalget for Kultur og Planlægning
Idrætsudvalget
Svendborg Lokalt Beskæftigelsesråd
Ø-udvalget
Folkeoplysningsudvalg
Centerrådet for UU-Center Sydfyn
Underudvalg for Økonomi
Sammenlægningsudvalget
Underudvalg for Børn og Unge
Underudvalg for Kultur og Planlægning
Underudvalg for Miljø og Teknik
Underudvalg for Ældre og Handicap
ESDH-testudvalg
Svendborg Kommune.
Byrådet _

Referat Printvenlig version





Referat
Byrådet's møde
Tirsdag den 27-01-2009 Kl. 17:00
Byrådssalen




Deltagere:
Lars Erik Hornemann , Flemming Madsen , Lise-Lotte Tilsted , Jesper Ullemose , Jeppe Ottosen , Medhat Khattab , Ulla Larsen , Niels Høite Hansen , Svend Rosager , Per Ulrik Jørgensen , Jesper Kiel , Grete Schødts , Jørn Jensen , Karen Strandhave , Hanne Klit , Christian Kaastrup , Curt Sørensen , Mogens Johansen , Finn Olsen , Bruno Hansen , Masoum Moradi , Jørgen Pless , Morten S. Petersen , Jens Munk , Arne Ebsen , Jørgen Lundsgaard , Gunnar Nyholm , Per Ingemann Nielsen , Ove Engstrøm

Afbud:
Ulrik Sand Larsen , Knud Albertsen , Steen Gundertofte





Indholdsfortegnelse

1. Godkendelse af dagsorden
2. Anmodning fra Knud Albertsen om midlertidig udtrædelse af Byrådet
3. Punkt til behandling fra Enhedslistens byrådsgruppe
4. Udløb af dispensation fra tilslutningen til et bestillingskontor
5. Anmodning om udtrædelse af skolebestyrelsen ved Byskolen
6. Regnskabssag for almene boligorganisationer med regnskab i kalenderåret 2007
7. Ændring af affaldsregulativ for Ærø Kommune
8. Gebyr for byggesagsbehandling af landbrugsbyggeri
9. Køb af grund
10. Forslag til Masterplan 2009 for Tankefuld
11. Endelig vedtagelse af lokalplan nr. 513 og kommuneplantillæg nr. 5.12 for et område ved Svendborg Lystbådehavn
12. Foreningen Tved Forsamlingshus
13. Fornyelse af Hyttebyen
14. Stenstrup Plejehjem
15. Børn og Unge - udmøntning af rammebesparelse 2009
16. Udbud af danskuddannelse
17. Strategi
18. Orientering


1. Godkendelse af dagsorden



Beslutning i Byrådet den 27-01-2009:

Der var spørgsmål fra Jens Petersen.

Arne Ebsen anmodede om, at punkt 4 blev trukket fra dagsordenen. Byrådet godkendte dette.

Knud Albertsen (V), Steen Gundertofte (V) og Ulrik Sand Larsen (V) var fraværende. Som suppleanter var indkaldt Ove Engstrøm (C), Gunnar Nyholm (V) og Per Ingemann Nielsen (V). Byrådet godkendte dette.

Jørgen Lundsgaard (C) og Per Ingemann (V) oplyste, at de var inhabile i forhold til behandlingen af punkt 11. Byrådets godkendte dette. Jørgen Lundsgaard anmodede om, at punkt 11 blev behandlet som det sidste punkt på den åbne dagsorden. Byrådet godkendte dette. Som suppleant for Jørgen Lundsgaard deltog Christian Ulrich.

Jørgen Lundsgaard havde forfald under den lukkede dagsorden. Som suppleant deltog Christian Ulrich.

Borgmesteren oplyste, at der under fremstilling af dagsordenen til Byrådet er sket en fejl under dagsordenspunktet "Forslag til Masterplan 2009 for Tankefuld". I Udvalget for Kultur og Planlægnings behandling indgik følgende indstilling: "Administrationen bemyndiges til at indgå forhandlinger med henblik på dannelse af udviklingsselskab til gennemførelse af byudvikling i Tankefuld-området".

 

Dagsorden blev herefter godkendt.





2. Anmodning fra Knud Albertsen om midlertidig udtrædelse af Byrådet


06/3768

Beslutningstema:

Godkendelse af anmodning fra byrådsmedlem Knud Albertsen om udtrædelse af Byrådet i en periode samt godkendelse af stedfortræder Christian Ulrichs indtrædelse i Byrådet.


Sagsfremstilling:

Byrådsmedlem Knud Albertsen (V) anmoder i mail af 8. januar 2009 om udtrædelse af Byrådet i en periode grundet sygdom i den nærmeste familie. Suppleant er Christian Ulrich (C).

 

I forbindelse med Knud Albertsens udtrædelse skal der vælges:

 

  1. Medlem til Erhvervsudvalget
  2. Medlem til Havnebestyrelsen
  3. Medlem til taksationskommissionen (vejloven)
  4. Medlem til Boligselskabet BSB Svendborg
  5. Medlem til Lokalt Beskæftigelsesråd - LBR.

Økonomiske konsekvenser:

Ingen.


Lovgrundlag:

Den kommunale styrelseslov, § 15, § 28 og § 64a.


Indstilling:

Valggruppen indstiller følgende til de ledige poster:

  1. Christian Ulrich
  2. Christian Ulrich
  3. Christian Ulrich 
  4. Christian Ulrich
  5. Christian Ulrich

Beslutning i Byrådet den 27-01-2009:

Godkendt.

 

Knud Albertsen (V) og Steen Gundertofte (V) var fraværende. Som suppleanter var indkaldt Ove Engstrøm (C) og Gunnar Nyholm (V).





3. Punkt til behandling fra Enhedslistens byrådsgruppe


09/2492

Sagsfremstilling:

Byrådsmedlem Jesper Kiel (Ø) ønsker følgende optaget på byrådets dagsorden den 27. januar 2009:

 

”Baggrund

Svendborg Kommunes miljøprofil

 

Den seneste tids omtale af en sag vedr. opgravning af en del af bræmmen ved Spangebækken har givet indtryk af at politikerne i Svendborg Byråd ikke bakker om administrationens konsekvente forsvar af naturen i tilfælde, hvor lovgivningen vurderes at være overtrådt. På den ene side mener Svendborg Kommunes administration og fødevareministeriet, at landmanden i det givne tilfælde havde overtrådt loven groft og på den anden siden vurderer politiet, at man ikke kan bevise et sådant lovbrud på trods af billeddokumentation.

 

Da sagen på trods disse modstridende holdninger ikke blev anket, fremstår Svendborg Kommune efterfølgende svækket, fordi man ikke har nogen sanktionsmuligheder, såfremt lovgivningen overtrædes, og natur bliver skamferet. Det kunne give det indtryk, at man på trods af lovgivning roligt kan overtræde den, når det gælder miljøsager, fordi det ikke får konsekvenser. Dette underbygges af de politiske udtalelser, som flertallet bag beslutningen er fremkommet med i pressen. Her udtrykkes tilfredshed med at sagen ingen retlige konsekvenser får, og der lægges pres på administrationen om fremover ikke at anmelde til politiet, i sager hvor administrationen har klare beviser for lovbrud i miljøsager.

 

Det er højst uheldigt for Svendborg Kommune, som Cittaslow-kommune med ambitioner at indgå i en kommende nationalpark.  Der bør ikke være den mindste tvivl om, at kommunens miljømedarbejdere skal arbejde for at lovgivningen overholdes – også når det gælder naturen.

 

Forslag:

For at rette op at Svendborg Kommunes miljø- og naturprofil er blevet svækket foreslår Enhedslisten at Svendborg Byråd udtaler.

 

  • At Svendborg Byråd bakker om en konsekvent beskyttelse af miljø og natur fra administrationens side.

At Svendborg Byråd bakker op om at lovovertrædelser, der rammer natur og miljø, fortsat om nødvendigt vil blive meldt til politiet.”

 

Enhedslisten henviser i øvrigt til:

Omtale i TV2fyn: "Foreninger raser over politi-afgørelse ".

 

Omtale i Fyns Amts Avis 13. januar 2009: ”Sag mod landmand ankes ikke".


Beslutning i Byrådet den 27-01-2009:

Byrådet vedtog følgende:

 

At Svendborg Byråd bakker op om en konsekvent beskyttelse af miljø og natur fra administrationens side

 

At Svendborg Byråd bakker op om, at lovovertrædelser, der rammer natur og miljø, fortsat om nødvendigt vil blive meldt til politiet

 

At administrationen i varetagelsen af myndighedsopgaverne indtænker kommunens værdier om at sætte borgeren i centrum og derfor optræder korrekt og respektfuldt.

 

Knud Albertsen (V), Steen Gundertofte (V) og Ulrik Sand Larsen (V) var fraværende. Som suppleanter var indkaldt Ove Engstrøm (C), Gunnar Nyholm (V) og Per Ingemann Nielsen (V).





4. Udløb af dispensation fra tilslutningen til et bestillingskontor


07/186

Beslutningstema:

Kommunalbestyrelsesmedlem Arne Ebsen ønsker punkt 10 på Udvalget for Kultur og Planlægnings dagsorden den 14. januar 2009 om dispensation til Ejner Larsen optaget på Byrådet dagsorden den 27. januar 2009.

 

Arne Ebsen stiller forslag om, at sagen sendes tilbage til Udvalget for Kultur og Planlægning med henblik på at forlænge en dispensationsordning. Antallet af taxabevillinger kan fastsættes efter forhandlinger med bestillingskontor og vognmænd.

 

Udvalget for Kultur og Planlægnings beslutningstema:

Den 31. december 2008 udløb dispensationen for fritagelse af tilslutningen til et bestillingskontor, for de tidligere landvognmænd som driver busselskab.


Sagsfremstilling:

Den 26. november 2007 blev der truffet beslutning i Byrådet, om at give dispensation til de landvognmænd som driver busselskab frem til og med den 31. december 2008, med begrundelsen om, at der skulle køres på lige vilkår med bestillingskontoret.

 

Ejner Larsen, Vester Skerninge Bilerne, med sine 6 bevillinger, er den eneste landvognmand, der har benyttes sig af denne mulighed.

 

Dispensationen udløb den 31. december 2008, så nu skal der besluttes hvad der skal ske i sagen i henhold til § 10 i lovbekendtgørelse nr. 517, af 24. juni 1999 om taxikørsel.

 

Begrundelsen for dispensationen var, at der skulle køres på lige vilkår, hvilket Ejner Larsen ikke har gjort. De har betydet at hans 6 bevillinger ikke har deltaget i kørslen i Svendborg By. Han har ikke deltaget i " at holde i kø"  samt kørslen i weekenderne og om natten.

Ejner Larsen har bekræftet dette på taxasamarbejdsmødet den 22. august 2008, hvor han fik at vide, at det var vilkårene. Efterfølgende har der været taget kontakt til ham telefonisk, hvor han endnu engang har bekræftet, at han stadigvæk ikke kører på lige vilkår. Til orientering er telefonnotatet vedlagt.

Taxalovens § 10 giver følgende muligheder:

§10: Tilslutningspligt til et bestillingskontor.

§10, stk 2: Beslutte at give dispensation midlertidigt eller for et ubegrænset tidsrum for tilslutningspligten.


Økonomiske konsekvenser:

Der er ingen økonomiske konsekvenser.


Lovgrundlag:

Bekendtgørelse nr. 517 af 24. juni 1999 om taxikørsel m.m.


Indstilling:

Administrationen indstiller, at

  • der gives tilslutningspligt til et bestillingskontor, idet der ikke har været kørt på lige vilkår. 

Bilag:
Telefonnotat
Bemærkninger fra Ejner Larsen

Beslutning i Udvalget for Kultur og Planlægning den 14-01-2009:

Godkendt.


Beslutning i Byrådet den 27-01-2009:

Sagen blev trukket fra dagsordenen.

 

Knud Albertsen (V), Steen Gundertofte (V) og Ulrik Sand Larsen (V) var fraværende. Som suppleanter var indkaldt Ove Engstrøm (C), Gunnar Nyholm (V) og Per Ingemann Nielsen (V).





5. Anmodning om udtrædelse af skolebestyrelsen ved Byskolen


09/1656

Beslutningstema:

Udtrædelse af skolebestyrelsen ved Byskolen.


Sagsfremstilling:

Formand Mie Bjerre Knoblauch, Høje Bøgevej, Svendborg og næstformand Steen Brogaard Larsen, Rønne Alle 7, Svendborg anmoder om at måtte udtræde af skolebestyrelsen ved Byskolen snarest muligt grundet omfanget af deres respektive erhvervsarbejde.

De to suppleanter er Christian Dan Jensen, Skattergade 7B, Svendborg og Anders Munch Glente, Rønne Alle 8, Svendborg.


Indstilling:

Det indstilles, at begge anmodninger imødekommes.


Beslutning i Byrådet den 27-01-2009:

Godkendt.

 

Knud Albertsen (V), Steen Gundertofte (V) og Ulrik Sand Larsen (V) var fraværende. Som suppleanter var indkaldt Ove Engstrøm (C), Gunnar Nyholm (V) og Per Ingemann Nielsen (V).





6. Regnskabssag for almene boligorganisationer med regnskab i kalenderåret 2007


09/1213

Beslutningstema:

Til Byrådets godkendelse foreligger regnskaber fra de almene boligorganisationer m.v. med udlejningsvirksomhed i Svendborg Kommune.


Sagsfremstilling:

Regnskaber for:

  • Cama-Kollegierne Svendborg,
  • Svendborg Andels-Boligforening,
  • Andelsboligforeningen i Bregninge,
  • Svendborg Boligselskab af 16. januar 1945,
  • Boligselskabet BSB Egebjerg og
  • BOFYN-Skårup

der har aflagt regnskab for regnskabsåret 2007, er blevet gennemgået af direktørområdet Økonomi og Juridisk Afdeling, som varetager tilsynsopgaven.

Gennemgangen af regnskaber og revisionsprotokollater for boligorganisationerne med regnskab i kalenderåret 2007 viser, at det fortsat er vanskeligt for flere af de almene boligorganisationer at sikre langsigtet økonomisk balance, da det samlede udbud af boliger overstiger den samlede efterspørgsel.

Det er specielt ungdomsboligorganisationerne, som har været hårdt ramt af tab som følge af udlejningsproblemer.

 

Det konstateres, at Cama-Kollegierne Svendborg har taget fornødne initiativer til afhændelse af overkapacitet. Efter gennemført salg af 3 afdelinger, synes økonomien ikke længere at være kritisk, ligesom udlejningssituationen ses at være væsentligt forbedret.

 

I de øvrige almene boligorganisationer er det generelle billede, at de fleste afdelinger er tæt på fuld udlejning. Udlejningsproblemerne er koncentreret i enkelte afdelinger, hvor det til gengæld synes meget vanskeligt at afhjælpe problemerne.

Tilsynet har ikke haft behov for at stille uddybende spørgsmål til boligorganisationernes regnskaber, da det generelle billede er, at tilsynet i det fremsendte materiale kan konstatere, at der tages kvalificeret stilling til økonomiske problemstillinger og evt. bemærkninger og anbefalinger fra revisionen.


Økonomiske konsekvenser:

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for Svendborg Kommune.


Lovgrundlag:

Almenboligloven, Lovbekendtgørelse om drift og af almene boliger m.v. og lovbekendtgørelser om drift og tilsyn med ungdomsboliger og ældreboliger.


Indstilling:

Det indstilles, at:

  • Byrådet godkender regnskaberne for 2007 for Cama-Kollegierne Svendborg, Svendborg Andels-Boligforening, Andelsboligforeningen i Bregninge, Svendborg Boligselskab af 16. januar 1945, Boligselskabet BSB Egebjerg og BOFYN-Skårup.

Bilag:
Notat om regnskabstilsyn for 2007

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-01-2009:

Indstilles.

 

Curt Sørensen (A) var fraværende.


Beslutning i Byrådet den 27-01-2009:

Godkendt.

 

Knud Albertsen (V), Steen Gundertofte (V) og Ulrik Sand Larsen (V) var fraværende. Som suppleanter var indkaldt Ove Engstrøm (C), Gunnar Nyholm (V) og Per Ingemann Nielsen (V).





7. Ændring af affaldsregulativ for Ærø Kommune


07/32564

Beslutningstema:

Den 20. august 2008 vedtog Ærø Kommune en ændring i bilag 1 til husholdningsaffaldsregulativet.

Dette bilag samt opdatering af regulativet ønskes godkendt af Svendborg Kommune.


Sagsfremstilling:

På grund af krav fra Arbejdstilsynet har Ærø Kommune besluttet at ændre indsamlingsform fra sække til affaldsbeholdere.

Kommunalbestyrelsen for Ærø Kommune har den 20. august 2008 indstillet til Svendborg Kommunes Teknik- og Miljøudvalg, at ovenstående ændringer indarbejdes i Ærø Kommunes regulativ for husholdningsaffald.


Økonomiske konsekvenser:

Ændringer i affaldsregulativ for Ærø Kommune har ingen økonomiske konsekvenser for Svendborg Kommune.


Lovgrundlag:

Lov nr. 541 af 24. juni 2005 om forpligtende samarbejde.


Indstilling:

Direktionen anbefaler til oversendelse til Økonomiudvalget, at:

  • indstillingen fra Ærø Kommune følges.

Bilag:
Forslag til ændret Regulativ for husholdningsaffald og bilag 1
Regulativ for husholdningsaffald

Beslutning i Udvalget for Miljø og Teknik den 20-10-2008:

Indstilles.


Beslutning i Økonomiudvalget den 20-01-2009:

Indstilles.

 

Curt Sørensen (A) var fraværende.


Beslutning i Byrådet den 27-01-2009:

Godkendt.

 

Knud Albertsen (V), Steen Gundertofte (V) og Ulrik Sand Larsen (V) var fraværende. Som suppleanter var indkaldt Ove Engstrøm (C), Gunnar Nyholm (V) og Per Ingemann Nielsen (V).





8. Gebyr for byggesagsbehandling af landbrugsbyggeri


08/48906

Beslutningstema:

Indførelse af gebyr for byggesagsbehandling vedrørende landbrugets avls- og driftsbygninger. 


Sagsfremstilling:

Som følge af en ændring i byggeloven (ændringslov nr. 514 af den 17. juni 2008) vil opførelse af landbrugsbygninger, efter den 1. januar 2009, ikke længere kunne ske efter en anmeldelse til kommunen. Landbrugets avls- og driftsbygninger vil fremover blive omfattet af krav om byggesagsbehandling og byggetilladelse, idet landbrugets avls- og driftsbygninger vil blive sidestillet med lager- og industribygninger.

 

I forbindelse med byggesagsbehandlingen af landbrugets avls- og driftsbygninger skal bygningsmyndigheden forholde sig til de bebyggelsesregulerende forhold og brandforhold. Der vil ikke skulle gennemføres en gennemgang af øvrige tekniske forhold.

Landbrugets avls- og driftsbygninger har hidtil været fritaget for at betale gebyr i forbindelse med den kommunale godkendelse (anmeldeordning). Når landbrugets byggerier efter den 1. januar 2009 ligestilles med industribyggeri, kan kommunerne opkræve et omkostningsbestemt gebyr for sagsbehandlingen svarende til byggesagsbehandlingsgebyret for andre tilsvarende byggerityper.

 

Byg, Vej og Miljø foreslår, at der i Svendborg Kommune indføres et gebyr for landbrugets avls- og driftsbygninger svarende til det gebyr, der fra den 1. januar 2009 opkræves for erhvervsbyggeri.

 

Det foreslås, at gebyret opkræves fra den 1. februar 2009. Fuldt oplyste ansøgninger modtaget inden den 1. februar 2009 vil blive behandlet gebyrfrit. (Ikke fuldt oplyste ansøgninger gives normalt en frist på tre uger for fremsendelse af supplerende materiale. Hvis materialet ikke er modtaget inden for fristen, vil sagen blive annulleret og returneret), og der vil herefter skulle søges på ny.

 

Lette erhvervsbygninger pr. m³ 4,90 kr.

Erhvervsbygninger, mindstegebyr 2.250 kr.


Økonomiske konsekvenser:

Det forventes som følge af, at landbrugets avls- og driftsbygninger fremover vil være omfattet af en reel byggesagsbehandling, at der vil være et øget ressourceforbrug på det administrative område.

 

Det vurderes, at den årlige nettoindtægt fra gebyrer for byggesagsbehandling af landbrugets avls- og driftsbygninger vil ligge på ca. 80.000 kr., svarende til reduktionen i bloktilskuddet.


Lovgrundlag:

Lovbekendtgørelse nr. 452 af den 24. juni 1998

Lov nr. 514 af den 17. juni 2008

Kapitel 1 i Bygningsreglementet (gældende fra den 1. januar 2009)


Indstilling:

Direktionen anbefaler til oversendelse til Økonomiudvalget, at:

  • Der fra den 1. februar 2009 indføres et gebyr for byggesagsbehandling af landbrugets avls- og driftsbygninger som anført oven for,
  • Der på det administrative budget for Byg, Vej og Miljø meddeles en nettoindtægtsbevilling på i alt 80.000 kr., som tilføres kassen.

Beslutning i Udvalget for Miljø og Teknik den 12-01-2009:

Indstilles, idet principperne for byggesagsgebyrer, herunder om antallet af m² eller m³ skal lægges til grund, tages op i forbindelse med budget 2010.

Jesper Kiel (Ø) og Steen Gundertofte (V) var fraværende.


Beslutning i Økonomiudvalget den 20-01-2009:

Indstilles.

 

Curt Sørensen (A) var fraværende.


Beslutning i Byrådet den 27-01-2009:

Godkendt.

 

Knud Albertsen (V), Steen Gundertofte (V) og Ulrik Sand Larsen (V) var fraværende. Som suppleanter var indkaldt Ove Engstrøm (C), Gunnar Nyholm (V) og Per Ingemann Nielsen (V).





9. Køb af grund


08/42485

Beslutningstema:

Svendborg Kraftvarme

 

Køb af grund

 

Finansiering af anlægsbevilling.


Sagsfremstilling:

Svendborg Byråd har den 7.10.2008 besluttet, at Svendborg Kommune skal sælge en række ejendomme for at skaffe midler til den i forbindelse med budgetforliget for 2008 nyoprettede Udviklingsfond.

 

En af de ejendomme, som skal sælges, er beliggende på matr.nr. 12-b, Sørup, Svendborg Jorder (Bodøvej 15, 5700 Svendborg). Grundarealet er på i alt 49.677 m² og Svendborg Kraftvarmeværk er opført på en del af arealet. Resten af arealet er udlagt som grønt område. Salgsprisen er i overensstemmelse med mæglervurdering opgjort til 4.000.000 kr.

 

Det foreslås, at Svendborg Kraftvarme køber grunden med virkning fra den 31.12.2008, og købesummen finansieres ved, at der trækkes 4.000.000 kr. på mellemværende med Svendborg Kommune. Dette indebærer, at Svendborg Kraftvarme fra og med 1.1.2009 skal betale ekstra renteudgifter, svarende til forrentningen af mellemværende med Svendborg Kommune. Til gengæld forventes det årlige administrationsbidrag, som Svendborg Kraftvarme i øjeblikket betaler til Svendborg Kommune, at blive nedsat med et beløb, der svarer til de øgede renteudgifter.


Økonomiske konsekvenser:

De forøgede renteudgifter forventes at blive opvejet af besparelse på det årlige administrationsbidrag.


Indstilling:

Direktionen anbefaler til oversendelse til Økonomiudvalget, at:

  • der bevilges og frigives en anlægsbevilling på 4.000.000 kr. til køb af grunden,
  • bevillingen finansieres ved træk på Svendborg Kraftvarmes mellemværende med Svendborg Kommune.

Bilag:
Ny vurdering fra HOME.doc
VURDERING GRUND, Bodøvej 15.pdf

Beslutning i Udvalget for Miljø og Teknik den 08-12-2008:

Udsat.


Beslutning i Udvalget for Miljø og Teknik den 12-01-2009:

Indstilles.

Jesper Kiel (Ø) og Steen Gundertofte (V) var fraværende.


Beslutning i Økonomiudvalget den 20-01-2009:

Indstilles.

 

Curt Sørensen (A) var fraværende.


Beslutning i Byrådet den 27-01-2009:

Godkendt.

Jesper Kiel (Ø) kunne ikke støtte vedtagelsen.

Knud Albertsen (V), Steen Gundertofte (V) og Ulrik Sand Larsen (V) var fraværende. Som suppleanter var indkaldt Ove Engstrøm (C), Gunnar Nyholm (V) og Per Ingemann Nielsen (V).





10. Forslag til Masterplan 2009 for Tankefuld


08/48459

Beslutningstema:

Kommunen har med byudviklingsprojektet Tankefuld igangsat det største byudviklingsinitiativ i Svendborgs historie. Ved at placere størstedelen af kommunens kommende byudvikling i et samlet område i byens vestlige udkant, er det ambitionen at skabe en helt ny bydel, som kan være med til at styrke Svendborg som et attraktivt sted at bo, arbejde og besøge.


Sagsfremstilling:

Masterplanen for Tankefuld beskriver den overordnede vision for projektet og definerer det nærmere grundlag, hvorpå udviklingen af den nye landskabsby skal foregå.

 

Forslaget til Masterplan for Tankefuld er udarbejdet på grundlag vinderprojektet fra arkitektkonkurrencen fra marts 2008, hvor vinderne NORD Arkitekter,  Holscher Arkitekter og Ove Arup & Partners blev kåret.

 

I det sidste halve år er vinderforslaget blevet kritisk gennemgået og suppleret med kommunale projektgruppers forslag og synspunkter inden for veje og trafik, byggeri og energiforsyning, fritid og kultur, sundhed og bevægelse, boliger og boformer, landskab, natur og miljø, børn og unge, erhverv og turisme.

 

Den overordnede vision for Tankefuld er at skabe en attraktiv landskabsby, som udvikles, således at de bymæssige funktioner flettes sammen med de landskabelige kvaliteter og beriger hinanden med oplevelser og brugsværdier.

 

Tankefuld udvikles over en periode på 25-30 år, og vil, når den er fuld udbygget, rumme 5000-7000 indbyggere, arbejdspladser, offentlige institutioner og mange rekreative tilbud.

 

Masterplanen fastlægger en værdibaseret byudvikling, der bygger på 4 værdier: det mangfoldige landskab, det gode liv, sundhed og bæredygtighed og læring og udvikling. Værdier der alle er relateret til Svendborg Kommunens øvrige værdier.

 

Masterplanen fokuserer på de forhold, der skal planlægges fra starten og som er svære at gøre om: disponering af områdets trafikale struktur, placering og udformning af nye byområder i området, fastlæggelse af bebyggelsestætheder, beskyttelse af landskabet ved friholdelse af fremtidigt byggeri, placering og udformning af nye rekreative arealer, fastlægge principper for forsyning med offentlig service og styrkelse af sammenhængen mellem den nye bydel og omgivelserne.

 

Af særlig interesse for Miljø og Teknik indeholder masterplanen konkrete rammer for energikrav (minimum energiklasse 1) og energiforsyning baseret på vedvarende energi.

 

Masterplanen kan ikke stå alene. For at muliggøre gennemførelse af projektet skal Masterplanen suppleres med diverse detailplaner: kvalitetsprogrammer, lokalplaner, designmanualer og bæredygtighedsplaner. Disse mere detaljerede planer skal tage udgangspunkt i Masterplanen, ligesom Masterplanen skal afvejes og konkretiseres i forhold til regionens og statens planer, der har indflydelse på projektet.

 

Kommunen vil i februar måned 2009 udsende forslaget til Masterplan for Tankefuld i offentlig høring, og dermed sikre sig, at borgere, foreninger og virksomheder får lejlighed til at studere forslaget og give deres mening til kende. Eventuelle bemærkninger og alternative forslag vil blive vurderet og forelagt byrådet, så de kan behandles, inden Masterplanen kan vedtages endeligt, formentlig i april 2009.


Økonomiske konsekvenser:

Når Masterplanen, kommuneplanlægningen og lokalplanlægningen (for den første etape) er gennemført i 2009 er grundlaget skabt for den fysiske byudvikling med byggemodning og salg af byggegrunde.

 

Den kommunale del af byudviklingen skal ske efter "hvile i sig selv" princippet, dvs. at investeringer i jordkøb og byggemodning skal modsvares af indtægter fra grundsalg.

 

Det forventes at størstedelen af byudviklingen i Tankefuld finansieres og gennemføres af private investorer og bygherrer. 


Lovgrundlag:

Masterplanen er en frivillig og ikke lovpligtig planlægning, som vil danne grundlag for kommune- og lokalplanlægningen i området i en årrække fremover. 


Indstilling:

Planafdelingen indstiller, at

  • forslag til Masterplan 2009 for Tankefuld fremsendes til Udvalget for Miljø og Teknik til udtalelse samt oversendelse til Økonomiudvalget med anbefaling,
  • masterplanen udsendes i offentlig høring fra den 2. februar 2009 til den 2. marts 2009, herunder med afholdelse af to borgermøder.

Bilag:
Masterplan 2009 Tankefuld

Beslutning i Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den 08-01-2009:

Indstilling følges.
I udviklingen og planlægning af Tankefuld, skal sundhed indtænkes i alle politiske og administrative beslutninger.

 

Medhat Khattab: Tankefuldprojektet bør etableres som en røgfri bydel.


Beslutning i Udvalget for Miljø og Teknik den 12-01-2009:

Indstilles. Jens Munk (DF) stemmer imod, idet han hellere ser en udbygning af andre lokalområder, og idet økonomien i projektet vil belaste borgerne i Svendborg Kommune.

Jesper Kiel (Ø) og Steen Gundertofte (V) var fraværende.


Beslutning i Socialudvalget den 14-01-2009:

Indstilling følges.

Tilgængelighed skal indgå i Tankefuldprojektet. Der skal være en mangfoldighed i boligudbuddet, herunder også for grupper på det sociale område. Det bør være en aktiv bydel, herunder kan en ny lystbådehavn indtænkes.

Medhat Khattab (I): Tankefuldprojektet bør etableres som en røgfri bydel. Enhverv bør være miljøvenlig. Et Multikulturhus i Tankefuld for alle etniske grupper i Svendborg, incl. de danske.


Beslutning i Udvalget for Kultur og Planlægning den 14-01-2009:

Indstilles.


Beslutning i Erhvervsudvalget den 15-01-2009:

Fremsendes til Økonomiudvalget med anbefaling.

Medhat Khattab ønsker, prioritering af miljøvenligt erhverv.

Jesper Kiel ønsker, at der med henvisning til CO2-målsætningen stilles krav om, at alt byggeri, som minimum skal opføres efter passivhus-standard, samtidig med, at der åbnes op for, at der kan stilles yderligere krav i de områder der bebygges i de sidste faser. Endvidere ønsker han ikke, at der bygges nyt rådhus i Tankefuld.

Jens Munk stemmer imod Tankefuld projektet.


Beslutning i Økonomiudvalget den 20-01-2009:

Indstilles til offentlig høring.

 

Curt Sørensen (A) var fraværende.


Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den 21-01-2009:

Der ønskes i planlægningen fokuseret på, at elever i Tankefuldområdet er sikret adgang til folkeskoler i nærmiljøet.


Curt Sørensen (A) var fraværende.

 


Beslutning i Byrådet den 27-01-2009:

Masterplanen udsendes til offentlig høring. Administrationen bemyndiges til at indgå forhandlinger med henblik på dannelse af udviklingsselskab til gennemførelse af byudvikling i Tankefuld-området.

Kommentarer til masterplanen fra de enkelte partier offentliggøres sammen med planen på kommunens hjemmeside.

Jens Munk (O) kunne ikke støtte masterplanen, idet han hellere ser en udbygning i lokalområderne , og idet økonomien i projektet vil belaste borgerne i Svendborg.

Knud Albertsen (V), Steen Gundertofte (V) og Ulrik Sand Larsen (V) var fraværende. Som suppleanter var indkaldt Ove Engstrøm (C), Gunnar Nyholm (V) og Per Ingemann Nielsen (V).





11. Endelig vedtagelse af lokalplan nr. 513 og kommuneplantillæg nr. 5.12 for et område ved Svendborg Lystbådehavn


08/45324

Beslutningstema:

Endelig vedtagelse af lokalplan nr. 513 og kommuneplantillæg nr. 5.12 for et område ved Svendborg Lystbådehavn.


Sagsfremstilling:

Lokalplanforslag nr. 513 og kommuneplantillæg nr. 5.12 har været ude i offentlig høring fra den 31. maj til den 16. august 2008. Lokalplanforslaget blev ledsaget af en miljøvurdering.

 

Der er modtaget 67 indsigelser til lokalplanforslaget. Hovedindhold af indsigelserne er vedlagt i et notat. Der er afholdt et borgermøde den 19. juni 2008 med ca. 160 fremmødte borgere.

 

Udvalget for Kultur og Planlægning har på møde den 12. november besluttet at justere lokalplanforslaget på baggrund af indsigelserne således, at

  • der skabes et større grønt sammenhængende rekreativt opholdsareal,
  • der reduceres på antallet af p-pladser
  • jolleøen reduceres i størrelse og kapacitet og indeholder nu også et rekreativt areal 
  • slæbestedet flyttes ind i havnen

 

Lokalplanen åbner mulighed for at udbygge Svendborg Lystbådehavn med ca. 90 bådpladser, samt mulighed for at etablere forbedrede faciliteter for sejlere og mulighed for udbygning af klubfaciliteter.

 

Lokalplanen er justeres således: Opfyldningen er reduceret. Antallet af nye p-pladser er reduceret i forhold til lokalplanforslaget (dækningsgraden "p-plads per bådplads" er ændret fra lokalplanforslagets ca. 0,74 til nu ca. 0,56 - i dag er dækningsgraden ca. 0,33). Parkeringsområderne er opdelt i mindre enheder. Der er sikret et større sammenhængende opholdsareal. Jolleøen og opfyldt areal er reduceret. Lokalplanen giver mulighed for opførelse af et masteskur på jolleøen samt sikrer en ny toiletbygning placeret tættere ved den eksisterende havn. Det planlagte slæbested i havnens østlige del flyttes ind i havnen.

Den justerede lokalplan betyder følgende ændringer fra lokalplanforslaget:

Lokalplanforslag:

Jolleantal: Ca.70

P-antal ialt: Ca. 270

Bådpladser ialt: Ca.360

 

Endelig lokalplan:

Jolleantal: Ca.30

P-antal ialt: Ca. 205

Bådpladser ialt: Ca. 365

 

Lokalplanens redegørelse rettes til efter ovenstående.

 

I bestemmelserne tilføjes afsnit 3.3 andet afsnit: På jolleøen kan opføres et masteskur. I afsnit 3.4 tilføjes: kiosk

 

Afsnit 5.4 slettes første punktum og der tilføjes: Offentlige stier udlægges i en bredde af  2 m.  

 

Afsnit 7.1 slettes: 1 og 2 og i begge byggefelter er den. Der tilføjes: Desuden må opføres et masteskur på jolleøen. Bygninger må have en maksimal højde 3,5 m over opfyldt terræn.

 

Numrene på byggefelterne er justeret i bestemmelserne. Lokalplanens kortbilag 2 er justeres.

 

Kystdirektoratet, der er VVM-myndighed på søterritoriet, har besluttet, at anlægsaktiviteter ikke kræver VVM for søterritoriet. Svendborg Kommune vil, når lokalplanen er endelig vedtaget, screene projektet for nødvendigheden af at udarbejde en VVM-redegørelse for landdelen af projektet.


Økonomiske konsekvenser:

Endelig vedtagelse af lokalplanen er uden økonomiske konsekvenser for kommunen.

 

Der søges om bevilling til afholdelse af udgifter vedrørende forprojektering af lystbådehavnens udvidelse på 1 mio. kr. som foreløbig finansieres af kassen. Bevillingen på de 1 mio. kr. vil indgå i det endelige projekt, hvor finansieringen fastlægges.


Lovgrundlag:

Planloven

Lov om Miljøvurdering af Planer og Programmer.


Indstilling:

Administrationen indstiller til oversendelse til Økonomiudvalget, at:

  • lokalplan nr. 513 justeres som nævnt ovenfor og fremsendes sammen med kommuneplantillæg nr. 5.12 til byrådet til endelig vedtagelse,
  • der søges om 1 mio. kr. til forprojektering af lystbådehavnen finansieret af kassen,
  • der afholdes orienteringsmøde den 21. januar 2009 kl. 19.00 på Byskolen.

Bilag:
alle indsigelser del 2
Alle indsigelser del 1
Hovedindhold i indsigelser med administrationen bemærkninger
Lokalplan513_endelig med bilag_270109.pdf

Beslutning i Udvalget for Kultur og Planlægning den 14-01-2009:

Indstilles til godkendelse.


Beslutning i Økonomiudvalget den 20-01-2009:

Jørgen Lundsgaard (C) var inhabil og deltog ikke i sagens behandling.

 

Indstilles, idet Byrådet efter et projekts gennemførelse vil være opmærksom på de trafikale forhold i området.

 

Curt Sørensen (A) var fraværende.


Beslutning i Byrådet den 27-01-2009:

Jørgen Lundsgaard (C) og Per Ingemann (V) var inhabile og deltog ikke i sagens behandling. Som suppleant for Jørgen Lundsgaard deltog Christian Ulrich.

Medhat Khattab (I) fremsatte ændringsforslag om, at

1. at reducere antallet af nye parkeringspladser til 0 eller max 5 stk, som udelukkende er beregnet til af- og pålæsning, således antallet er uændret 90, samt

2. at der etableres et stort cykelskur, hvor 20-40 gratis cykler stilles til rådighed om sommeren til bådejere og turister.

 

For ændringsforslaget stemte: 1 (I)

Imod stemte: 24 (V, A, F, T, L og B)

Undlod 3 (C og Ulla Larsen).

 

Jesper Kiel fremsatte følgende ændringsforslag:

Enhedslisten foreslår:

 

-         at alle p-pladser (63 stk.) på det skitserede opfyldte område i tilknytning til jolleøen tages ud af lokalplanen. Hvorved dækningsgraden kommer til at være 0,39. Området anvendes i stedet til opholdsområde og opfyldes kun i det omfang det er nødvendigt for tilknytningen til jolleøen.

 

For ændringsforslaget stemte: 1 (Ø)

Imod ændringsforslaget stemte: 27 (V, A, F, T, L, B, O, C og  I)

 

Man stemte herefter om indstillingen fra Økonomiudvalget med en tilføjelse således:

Lokalplanen godkendes, idet byrådet efter et projekts gennemførelse vil være opmærksom på de trafikale forhold i området. Byrådet tilkendegiver samtidig, at lokalplanens rammer for parkeringspladser skal udnyttes gradvist og det maksimale antal pladser vil kun blive etableret, hvis behovet på længere sigt viser, at det er nødvendigt.

 

For stemte 23 (V, A, F, T, Ø, B)

Imod stemte 5 (C, L, I og Ulla Larsen)

Knud Albertsen (V), Steen Gundertofte (V) og Ulrik Sand Larsen (V) var fraværende. Som suppleanter var indkaldt Ove Engstrøm (C), Gunnar Nyholm (V) og Per Ingemann Nielsen (V).





12. Foreningen Tved Forsamlingshus


08/17768

Beslutningstema:

Godkendelse af reviderede vedtægter.


Sagsfremstilling:

Foreningen Tved Forsamlingshus fremsender reviderede vedtægter til godkendelse.

 

Ændringen i vedtægten vedrører primært proceduren for valg til bestyrelsen. Hvor foreningerne tidligere valgte 1 medlem fra hver forening til bestyrelsen vælges der nu 2 medlemmer fra hver forening til opstilling til valg til bestyrelsen på repræsentantskabsmødet.

Derudover er der foretaget en sproglig redigering af vedtægten.


Indstilling:

Administrationen indstiller, at:

  • vedtægten godkendes.

Bilag:
Udkast til nye vedtægter for Tved Forsamlingshus

Beslutning i Udvalget for Kultur og Planlægning den 14-01-2009:

Indstilles.


Beslutning i Økonomiudvalget den 20-01-2009:

Indstilles.

 

Curt Sørensen (A) var fraværende.


Beslutning i Byrådet den 27-01-2009:

Godkendt.

 

Knud Albertsen (V), Steen Gundertofte (V) og Ulrik Sand Larsen (V) var fraværende. Som suppleanter var indkaldt Ove Engstrøm (C), Gunnar Nyholm (V) og Per Ingemann Nielsen (V).





13. Fornyelse af Hyttebyen


08/26348

Beslutningstema:

Fornyelse af "skæve boliger" på Hellegårdsvej.


Sagsfremstilling:

Hyttebyen er 4 kommunalt ejede boliger (ombyggede beboelsesvogne) samt et mindre fælleshus til særligt udsatte, beliggende på lejet grund på Hellegårdsvej 61. Da boligerne blev etableret i år 2000 var et forudsat, at de skulle udskiftes efter 4 år. Efter 8 år eksisterer boligerne stadig, men er nu så nedslidte, at en udskiftning er nødvendig.

 

Parallelt med vurderingen af boligernes tilstand, har Socialafdelingen arbejdet med Udsattepolitik og behovet for boliger til særlige målgrupper og fundet, at der er behov for yderligere boliger til særligt udsatte grupper og det vurderes, at Hyttebyen med fordel kan udvides med en bolig.

 

Der er i boligernes levetid hensat midler til vedligeholdelse, og det var forventet, at boligerne skulle renoveres for de hensatte midler. Det har imidlertid vist sig, at behovet for renovering er mere vidtgående end først antaget, og end de afsatte midler rækker til. Det vil derfor være mere hensigtsmæssigt at udskifte beboelsesvognene.

 

I forbindelse med budgetforhandlingerne for 2009 fremlagdes udvidelsesforslag om nye boliger som erstatning for Hyttebyen. Forslaget indgik ikke i forliget, og Socialafdelingen og Sekretariatet har efterfølgende undersøgt, om boligerne alternativt kan opføres som almene ældreboliger. Boligerne vil da kunne tage udgangspunkt i en størrelse på ca. 50 bruttoetagekvadratmeter.

I samarbejde med Bygherreafdelingen er der udarbejdet et overslag til behandling af en eventuel skema A sag. Af overslaget fremgår, at den samlede projektøkonomi vil andrage 4,434 mio. kr. for 5 boliger samt et mindre serviceareal. Den relativt høje pris pr. bolig skyldes i det væsentligste kravet om, at bygningerne skal have en mere permanent karakter. Hytterne skal derfor nu leve op til bl.a. Bygningsreglementet. Hertil kommer grundkøb, kloak og arbejder til varmeforsyningen. Indflytning vil i bedste fald kunne forventes i efteråret 2009 på grund af brug af præfabrikerede hytter. Eksisterende lejere vil skulle genhuses i renoveringsperioden.


Økonomiske konsekvenser:

Anlæg af 5 nye boliger samt et mindre serviceareal vil have en samlet anskaffelsessum på 4,434 mio. kr. Da der er tale om almene boliger vil den kommunale nettoudgift være på 0,518 mio. kr., men da der er tale om almene boliger skal der frasælges et grundareal til boligerne. Indtægter herfor overføres fra projektet til den kommunale Jordforsyning.

 

Den samlede økonomi for socialudvalget vil, da der bygges alment kunne holdes på 1,018 mio. kr., der vil kunne finansieres af hensættelser og fra Socialudvalgets rådighedsbeløb til renovering og vedligeholdelse af områdets ejendomme, det vil sige indenfor de eksisterende bevillinger.

 

 

Anskaffelsessum

Mio. kroner (inkl. moms)

Boliger

4,077

Serviceareal

0,357

I alt Anskaffelsessum

4,434

 

Den kommunale udgift består af anskaffelsessummen til servicearealet, 14% af boligernes anskaffelsessum samt et mindre beløb til etablering af stedet.

Bevillingsoversigt for 5 nye boliger samt serviceareal

Mio. kroner (eks.kl. moms)

Anskaffelsessum, serviceareal

0,286

Kommunal grundkapital, 14 % af anskaffelsessum for boliger

0,571

Inventar og øvrige omkostning

0,375

Tilskud til serviceareal

-0,214

I alt

1,018

 

Køb af grund til i alt 0,500 mio. kr. til projektet indgår som indtægt under Økonomiudvalget (Jordforsyning).

 

Bruttohuslejen vil i de nye boliger blive på knap 3.500 kr. pr måned, svarende til en årlig husleje på ca. 850 kr. pr kvadratmeter. Der ydes boligydelse efter individuel vurdering i henhold til gældende regler. Målgruppen er førtidspensionister, og deres husleje vil stige med netto ca. 700 kr. pr måned.

 

Den kommunale udgift finansieres ved, at der anvendes 0,200 mio.  kr. fra henlæggelserne på de nuværende boliger, samt 0,818 mio. kr.  fra Renoveringspuljen på Det Sociale Udvalgs område.


Lovgrundlag:

Lov om almene boliger §115.


Indstilling:

Administrationen anbefaler Socialudvalget, at:

  • drøfte sagen,

eller

indstille til Byrådets endelige beslutning, at

  • Skema A godkendes,
  • den samlede anskaffelsessum godkendes til 4,434 mio. kr.,
  • der meddeles en anlægsbevilling på 1,018 mio. kr.,
  • anlægsbevillingen finansieres af 0,200 mio. kr. fra henlæggelserne på de eksisterende boliger samt 0,818 mio. kr. fra Renoveringspuljen på Socialudvalgets område,
  • indtægten for salg af grundarealet på 0,500 mio. kr. tilføres Økonomiudvalget.

Beslutning i Socialudvalget den 14-01-2009:

Indstilles.


Beslutning i Økonomiudvalget den 20-01-2009:

Indstilles.

 

Curt Sørensen (A) var fraværende.


Beslutning i Byrådet den 27-01-2009:

Godkendt.

 

Knud Albertsen (V), Steen Gundertofte (V) og Ulrik Sand Larsen (V) var fraværende. Som suppleanter var indkaldt Ove Engstrøm (C), Gunnar Nyholm (V) og Per Ingemann Nielsen (V).





14. Stenstrup Plejehjem


08/35148

Beslutningstema:

Forhøjelse af anlægsbevilling og revision af Skema B.


Sagsfremstilling:

Ombygningen af Stenstrup Plejehjem viser sig dyrere end først antaget.


Svendborg Kommunes interne byggerådgivning har udarbejdet statusnotat visende en forventet overskridelse af byggeriets anskaffelsessum på 20,9 mio. kr. excl. moms. Notatet redegør for baggrunden for overskridelsen. Der verserer pt. voldgiftssager vedr. projektet, som forventes at nedbringe overskridelsen.

 

Jvfr. anden sag på nærværende dagsorden forventes Udvalget for Miljø og Teknik (UTM), at behandle overskridelsessagen den 12. januar 2009. UTM forventes at anbefale, at Socialudvalget skaber bevillingsmæssig dækning for færdiggørelsen af Stenstrup Plejehjem.

 

En til støttesagen antaget rådgiver anbefaler endvidere, at Skema B forhøjes til maksimumbeløbet for anlæg af almene plejeboliger. Maksimumbeløbet angiver en øvre grænse for plejeboligers anskaffelsessum.
For Stenstrupprojektets boligdel udgør den øvre grænse 77,9 mio. kr. Der var tidligere godkendt en anskaffelsessum på 73,8 mio. kr. 

 

Overskridelsen af det oprindeligt bevilligede beløb er imidlertid så stor, at man får en betydelig overskridelse af den maksimale anskaffelsessum. Overskridelsen skal betales af Svendborg Kommune, og kan ikke pålægges eller belaste den fremtidige udlejning. Kommunen kan låne til finansiering af overskridelsen efter lånebekendtgørelsen.


Byggeriets samlede anskaffelsessum udgør nu 121,5 mio. kr. incl. moms.

 

Økonomiafdelingen har bistået Social og Sundhed med udarbejdelse af den forventede samlede anlægsøkonomi i projektet.


Byggeriet forventes endeligt færdigt i foråret 2009.


Økonomiske konsekvenser:

Såfremt voldgiftssagerne går kommunen imod, vil det kunne medføre en kommunal merudgift på op til 22,6 mio. kr. Et mere gunstigt udfald vil bevirke en reduktion af det anslåede beløb.

Byggeriets hoved-bestanddele består af følgende (incl. moms):
Anlægssum boligdel ...............................mio. kr.  98,5
Anlægssum servicedel.............................mio. kr.  23,0
Samlet anlægssum.................................mio. kr. 121,5

 

Opgørelse af kommunal merudgift.
Overskridelse af budget, boligdel................mio. kr. 20,6
Merudgift kommunal grundkapital...............mio. kr.   0,2
Overskridelse af budget, servicedel.............mio. kr.   4,2
Lejeindtægter...........................................mio. kr. -2,4
Samlet kommunal merudgift til merbevilling mio. kr. 22,6


Overskridelsen af budgettet på boligdelen, modregnet lejeindtægter, kan finansieres ved låneoptagelse. Der kan således optages et 30 årigt lån i Kommunekredit på 18,2 mio. kr. Den årlige ydelse på et 30 årigt lån er pt. ca. 1,3 mio. kr.


Overskridelsen af budgettet vedrørende servicedelen søges lånefinansieret ved dispensation fra Velfærdsministeriet.

 

Kvadratmeterprisen og dermed den enkelte lejers husleje forhøjes fra 973 kr./kvm til 995 kr./kvm, svarende til ca. 150 kr. pr. md. før boligydelsen.


Lovgrundlag:

Lov om almene boliger.


Indstilling:

Direktionen anbefaler Socialudvalget at indstille, at:

  • boligernes anskaffelsessum, Skema B, godkendes forhøjet fra 73,8 mio. kr. til 77,9 mio. kr., 
  • huslejen godkendes forhøjet fra 973 kr./kvm til 995 kr./kvm,
  • der bevilges tillægsbevilling til den samlede overskridelse af anlægsbudgettet på 22,6 mio. kr.,
  • den kommunale andel af boligernes overskridelse af rammebeløbet på 18,2 mio. kr. lånefinansieres via et 30 årigt lån i Kommunekredit,
  • der afsættes 1,3 mio. kr. til den årlige ydelse af lånefinansieringen, finansieret af kassen,
  • den resterende del af overskridelsen 4,4 mio. kr. finansieres af kassen indtil afklaring af voldgiftssagerne samt afklaring af lånedispensationen foreligger.

Beslutning i Socialudvalget den 14-01-2009:

Indstilles.


Beslutning i Økonomiudvalget den 20-01-2009:

Indstilles.

 

Curt Sørensen (A) var fraværende.


Beslutning i Byrådet den 27-01-2009:

Godkendt.

 

Knud Albertsen (V), Steen Gundertofte (V) og Ulrik Sand Larsen (V) var fraværende. Som suppleanter var indkaldt Ove Engstrøm (C), Gunnar Nyholm (V) og Per Ingemann Nielsen (V).





15. Børn og Unge - udmøntning af rammebesparelse 2009


08/38266

Beslutningstema:

Udmøntning af rammebesparelsen i budget 2009-12.


Sagsfremstilling:

Ved budgetlægningen for 2009-12 blev der besluttet en rammebesparelse på 0,5% i 2009 og 1,0% i 2010-12 på udvalgets område.

 

Det svarer til 1,956 mio. kr. i 2009 og 3,912 mio. kr. i 2010-12.

 

De konkrete forslag til udmøntning af rammebesparelsen for 2009-12 har nu været i høring. Der er indkommet 41 høringssvar. Høringssvarene er vedlagt sammen med beskrivelserne af besparelsesforslagene.

 

Desuden vedlægges forligspartiernes forslag til finansiering af rammebesparelsen 2009-12.


Indstilling:

Det indstilles, at:

  • udvalget godkender forligspartiernes forslag til udmøntning af rammebesparelserne for 2009-12.

Bilag:
Alle indkommende høringssvar til Børn og Unge inkl. forside
BU rammebesparelser beskrivelse
BU - Rammebesparelse 2009-2012
Forslag til udmøntning af rammebesparelsen for Børn og Unge

Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den 21-01-2009:

Indstilles af et flertal bestående af: Jeppe Ottosen (V), Svend Rosager (V), Lise-Lotte Tilsted (V) og Finn Olsen (B).

Sagen begæres behandlet i Byrådet af Masoum Moradi (F) og Hanne Klit (A).


Curt Sørensen (A) var fraværende.

 

Administrationen bemærker, at udvalgets indstilling indebærer bevillingsomplacering fra Udvalget for Kultur og Planlægning til Udvalget for Børn og Unge på 1,1 mio. kr. i 2009 og 2,2 mio. kr. i 2010.


Beslutning i Byrådet den 27-01-2009:

Godkendt.

Liste A, F, T og Ø kunne ikke støtte vedtagelsen, idet de henviste til eget budgetforslag. 

Knud Albertsen (V), Steen Gundertofte (V) og Ulrik Sand Larsen (V) var fraværende. Som suppleanter var indkaldt Ove Engstrøm (C), Gunnar Nyholm (V) og Per Ingemann Nielsen (V).





16. Udbud af danskuddannelse




17. Strategi




18. Orientering




Underskriftsblad:

Lars Erik Hornemann

Lise-Lotte Tilsted

Jeppe Ottosen

Ulrik Sand Larsen

Niels Høite Hansen

Per Ulrik Jørgensen

Grete Schødts

Karen Strandhave

Christian Kaastrup

Mogens Johansen

Knud Albertsen

Masoum Moradi

Morten S. Petersen

Arne Ebsen

Jørgen Lundsgaard

Flemming Madsen

Jesper Ullemose

Medhat Khattab

Ulla Larsen

Svend Rosager

Jesper Kiel

Jørn Jensen

Hanne Klit

Curt Sørensen

Finn Olsen

Bruno Hansen

Jørgen Pless

Jens Munk

Steen Gundertofte